You are currently viewing a placeholder content from Default. To access the actual content, click the button below. Please note that doing so will share data with third-party providers.

More Information

By Linne

Om By Linne

By Linne er et univers der tilbyder æstetisk serviceudlejning, opsætning, samt eventstyling. Hos By Linne vil du møde kompetente rådgivere, hvor passion, perfektionisme og dedikation er en iboende del i hver enkelt af os.

Med en dyb passion for at skabe fortryllende øjeblikke, er By Linne den helt rette festarrangør for dig. Vi integrerer kreativitet, innovation, og æstetisk ekspertise i alle facetter i vores håndværk – med vores måde at tænke bordopdækning og eventstyling på, skaber vi det helt rette univers, som matcher din personlige mærkedag.

by linne - By Linne - logo white - By Linne

Mission

Vores mission er at skabe ”den særlige stemning” med unikke og bæredygtige produkter. Med et setup fra vores kreative hænder og eksklusive produkter, danner det tilsammen essensen af den særlige stemning man som gæst får ved at træde ind i rummet – så er festen i gang.

Vision:
”At være den mest attraktive festarrangørvirksomhed for familier, enkeltpersoner og virksomheder – der er kendt for kreativitet, innovation og æstetisk ekspertise”

Bag om By Linne

Jeg har en vision om at skabe et helt unikt univers, der kan matche den enkeltes behov, og budget til alle slags mærkedage og events.

Selv er jeg opvokset helt ude på landet i en lille landsby, og jeg tror at det hele startede dengang da jeg var 7 år gammel og fik lov til at købe min egen hest. Jeg pudsede mit udstyr, stillede op og stillede an, jeg gjorde mig umage og brugte utallige timer på at planlægge, strukturere, skrive to-do lister og udføre alle de opgaver der hørte sig med, når jeg skulle på stævnepladsen med min pony. Senere kom alle gør-det-selv projekterne. I en ganske tidlig alder lod min mor mig for eksempel bygge en trappe i vores forhave ud af lecablokke. Jeg har ejet min egen værktøjskasse, som jeg fik foræret af min kære bedstemor, da jeg var 16 år gammel – dertilhørende slagboremaskine, rawplugs, hammer, vaterpas og diverse skruer.

Jeg er fra barnsben blevet bakket op i forhold til nye kreative ideer elle projekter. Min mor har altid stået ved min side, og givet plads til at jeg kunne udfolde min passion for gør-det-selv-projekter. Lige fra at eksperimentere med nye opskrifter ved madlavning og kagebagning, til opdækning af borde ved festlige lejligheder, hejsning af telte til endnu en fest, bygge et ridebanehegn som højgravid, samt diverse malerprojekter, til der hvor jeg er nu, nemlig opstart af By Linne som virksomhed.

Med sådan en opvækst i bagagen har jeg tilegnet mig en modig tilgang til at træde udover det sædvanlige. Jeg tør at gå forrest når det kommer til at skille mig ud og gøre noget anderledes. Mit hjerte banker for at skabe den unikke stemning til enhver fest, mærkedag eller event, hvor det æstetiske udtryk og kreativiteten er omdrejningspunktet. Fantastiske events og fester har altid være en del af mit dna, jeg elsker at skabe something from ”nothing”. Mit mål er altid at skabe et autentisk og personligt udtryk. Mit øje er skarpt og jeg har en særlig sans for detaljer. Min føromtalte erfaring har lært mig, at struktur, dedikation, planlægning, håndværk og udvikling af kreative processor er en naturlig og iboende del af mig.

– Sidse Linnemann